Alt i alt handler mit arbejde om at støtte op omkring de svageste, med henblik på, at de får et godt liv, men også at være rådgivende, kontrollerende, og magtudøvende. Den fornemmeste opgave er at udføre dette i et positivt samarbejde med borgeren, hvilket kan være kompliceret når det f.eks. handler om anbringelse af et barn uden for hjemmet – sende folk i arbejde, hvor de måske ikke har været på arbejde i mange år osv.
Alle opgaver inkluderer en høj grad af administrativt arbejde, der stiller høje juridiske formkrav, samt krav til formuleringsevne, løbende juridisk opdatering i praksis, samfundsfagligt kendskab, høj viden om behandlingsmuligheder og støttetilbud, set i forhold til det enkelte menneskes forskellige problemer, fagligt, personligt, psykisk, osv.
Udarbejde undersøgelse af barnets, den unges, familens forhold, med henblik på etablering af støtte, behandling, anbringelse med mere. Læs mere om § 50-undersøgelse
Varetage afdækning af borgers erhvervsevne, gennem beskrivelse af borgerens funktionsniveau, problemer og ressourcer gennem udarbejdelse af ressourceprofil, med henblik på indstilling til f.eks pension, revalidering, aktivering, fleksjob og lignende. Læs mere om Ressourceprofil
Indhente udtalelser vedr, barn og forældre
Udarbejde indstilling til Børn- og Ungeudvalg, med henblik på tvangsanbringelse af barnet/den unge. Læs mere om Tvangssager
Observere samvær/kontakt mellembarn og forældre, for afdækning af forældrenes evne til at passe på barnet og sikre barnets behov. Der udarbejdes rapport der beskriver og vurdere forældreevnen efter et forløb, med overvåget samvær. Læs mere om Overvåget samvær
Kriminalforsorgen tilbyders udarbejdelse af personundersøgelser med henblik på at afklare om en person er strafegnet. Der indhentes udtalelser og laves samtaler med borgeren, hvorefter der udarbejdes udtalelse med vurdering af om personen er strafegnet. Læs mere om Personundersøgelser
Oprydninger i personsager, herunder opfølgning på aktivering, sygedagpenge, handleplaner, eller andet, hvor der indkaldes til møde med relevante parter og laves opfølgningsskrivelse. Læs mere om Oprydningsopgaver
Gennemgang af en personsag, med henblik på rådgivning omkring en konkret problemstilling. Læs mere om Konsulentopgaver
